"Fodboldåret sparkes i gang, når Rusland gæster Parken. Et år, hvor sommerens EM-slutrunde er højdepunktet, så derfor skal landstræner Morten Olsen helt sikkert have svar på nogle af sine tvivlsspørgsmål. Men forhåbentlig får han også bekræftet, at Daniel Agger er krumtappen i forsvaret, at Niki Zimling og William Kvist fortsat kan styre midtbanens maskinrum, at det kreative omdrejningspunkt hedder Christian Eriksen, og at Nicklas Bendtner stadig er skarp foran målet. For de rød-hvide skal spille op til deres bedste, hvis det stærke russiske mandskab skal besejres. Kommentator: Flemming Toft."
dr.dk / TV Oversigt
dr.dk / TV Oversigt
Comments
Post a Comment