04 juni 2011

Professor: Græsk kollaps truer Danske Bank

Professor: Græsk kollaps truer Danske Bank

Det er så godt som sikkert, at Grækenland kollapser, og det kan i yderste konsekvens få stor betydning for danske bankkunder.

Sådan lyder den kontante udmelding fra økonomiprofessor ved Copenhagen Business School, skriver BT.

"Jeg mener faktisk, det er ret sikkert, at Grækenland vil kollapse, og meldingen er den samme blandt næsten alle, som jeg taler med i økonomi-kredse. Og når det sker, så vil det i yderste konsekvens kunne betyde, at danske banker går ned, og at almindelige mennesker dermed vil miste deres indskud," siger Finn Østrup til BT.

Store konsekvenser

Professoren mener, at euro-landene vil forsøge at holde liv i den græske økonomi længst muligt, selvom det ifølge Østrup ville være mere fornuftigt "bare at få det overstået".

Et græsk kollaps vil betyde, at regeringerne i Tyskland og Frankrig skal tage stilling til, om de vil redde deres egne banker fra konkurs, lyder vurderingen.

"Hvis disse velhavende lande ikke griber ind, og i stedet lader deres banker gå ned, så vil det også ramme de danske banker, der vil få store tab. Det vil især være store banker som Danske Bank, med mange internatioale forbindelser, der vil risikere at gå ned," siger Finn Østrup, der dog tror, at den danske regering i så fald vil vælge at redde Danske Bank fra konkurs.

Økonom: Afdrag nu - det betaler sig

Økonom: Afdrag nu - det betaler sig

Boligejere, der har finansieret deres bolig med afdragsfrie lån, risikerer store problemer, når afdragsfriheden hører op.

Hvis de ikke kan komme overens med deres bank om en ny finansiering, er der ingen vej uden om.

Så må de i gang med at betale afdrag på det eksisterende lån, og der kan blive lidt af en brat opvågen, skriver Søndagsavisen.

Det vil kunne mærkes

Ifølge BRFkredit betyder det, at den årlige ydelse efter skat stiger fra 26.400 kr. til lige knapt 60.000 kroner, hvis der er tale om et fastforrentet 4 procent lån på 1 millioner kroner. Drejer det sig om et flexlån er stigningen fra 13.200 kroner til ca. 54.400 kroner.

»Vi taler altså om en stigning i ydelsen, som vil kunne mærkes i det daglige for langt de flestes vedkommende,« siger Mikkel Høegh, seniorøkonom i BRFkredit.

Han opfordrer derfor til, at de pågældende boligejere allerede i dag begynder at forholde sig til, hvad der sker med deres økonomi, når afdragsfriheden hører op.

»En mulig kunne være, at man springer ud i at betale afdrag med det samme i stedet for at vente,« siger Mikkel Høegh.

10.000 kr. pr. million

Beregninger viser, at man kan slippe omkring 10.000 kroner billigere om året efter skat for hver lånt million kroner, hvis man har optaget et afdragsfrit lån for 5 år siden og begynder at afdrage allerede nu i stedet for at vente i fem år, til afdragsfriheden udløber.

I stedet for at betale 60.000 kr. efter skat om året i resten af lånets løbetid, kan man således nøjes med ca. 50.000 kr. for det fastforrentede og 44.000 kr. for rentetilpasningslånet i stedet for 54.000 kr.

»Det vil gøre landingen noget blødere,« siger Mikkel Høegh.

Høvler mere af gælden

Har man et afdragsfrit rentetilpasningslån, giver det yderligere mening at begynde at betale afdrag nu.

Realkreditlån er nemlig skruet sådan sammen, at jo lavere renten er, desto mere afdrager man på lånet.

Realkreditrådet har således beregnet, at man i år afdrager 17.000 kroner mere på et gennemsnitligt rentetilpasningslån på 1,3 millioner kroner end i 2009, fordi renten er faldet.

»Man høvler simpelthen mere af gælden, når renten er lav. Men i det hele taget er det en god ide at udnytte, at renten er lav i dag til at begynde at betale afdrag. Der er jo ingen, der ved, hvor høj den er, når afdragsfriheden udløber,« siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet.

Kilde: Søndagsavisen

Sony 32" Full HD LCD-TV med 100Hz Motionflow teknologi. DLNA teknologi og USB indgang

Sony 32" LCD-TV
32" Full HD LCD-TV med 100Hz Motionflow teknologi. DLNA teknologi og USB indgang. 100 Hz Billedbehandling. Video, Musik og billeder via USB. DLNA

Nemt grovbrød (1 stort brød eller 2 mindre)

Ingredienser 25 g gær 5 dl lunkent vand 2 tsk salt 1 spsk honning eller sukker 2 spsk olie (f.eks. raps- eller olivenolie) 150 g havr...