Hvert år udgiver Google deres Zeitgeist-rapport, som i overskuelige form fortæller om, hvad folk på internettet har været optaget af at søge viden om set i forhold til det forrige år.
På global plan indtager chatroulette førstepladsen som det søgeord, der har set den største stigning i forhold til sidste år, mens "swine flu" (svineinfluenza) har oplevet den største tilbagegang. Det amerikanske teenageidol Justin Bieber er den person, der har oplevet størst fremgang, mens Apples iPad er det stykke forbrugerelektronik, der har hittet mest i forhold til sidste år.
På et mere lokalt plan har vi her i Danmark været helt vilde med at komme ind og se Googles affotograferinger af gaderne, eftersom "street view" er det søgeord, der har oplevet størst fremgang, efterfulgt af DMI og Elgiganten.
Den person, der har oplevet størst stigning, er ingen ringere end den storbarmede Paradise Hotel-babe Stina, som ingen problemer havde med at vise sine knap så ægte fortrin frem for kameraet - en sikker vinder, hvis man vil score mange hits på internettet.
Det mest populære søgeord i Danmark i 2010 kan imidlertid næppe komme bag på nogen, da det er verdens største og mest omtalte sociale netværk, Facebook, der må siges at have et overordentligt godt tag på danskerne. Overraskende nok ligger Google selv højt på listen, nemlig på en tredjeplads. Og så kan man jo spørge sig selv om, hvem det rent faktisk er, der søger på ordet "Google" på Google?
Googler Google på Google
http://newz.dk/google-zeitgeist-2010-klar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar