Det hele kan spises, siger Anette Eckmann, der står bag bogen "Naturens Spisekammer".
Mælkebøtte, eller fandens mælkebøtte, som den populært kaldes, vokser næsten overalt. Men den dyrkes også i dag flere steder, blandt andet i Tyskland, Frankrig og Danmark, på grund af dens gavnlige egenskaber og mange anvendelsesmuligheder.
Gastronomi
Planten, der næsten plager livet af mange haveejere, er også meget anvendelig i madlavningen med en dejlig, let bitter smag. Franskmændenekalder med rette mælkebøtten for de vilde urters dronning.
Mælkebøtten smager bedst om foråret. Senere på sæsonen plukkes kun de unge lysegrønne blade, som er møre og bløde i smagen. Blomsterknopperne kan svitses i smør eller olie på panden sammen med gulerødder, kartofler og andet og spises som tilbehør til kødretter.
Bladene er gode i salat og i sandwich. Kronbladene kan man brygge snaps på og lave saft af, eller man kan koge en gylden velsmagende sirup.
De kan også tørres og indgå i teblandinger. Blomsternekan bruges til pynt i salater og på desserter.
Mælkebøttens rødder blev tidligere brugt til kaffeerstatning ligesom cikoriens rødder. Roden blev gravet op, tørret og ristet over ild og derpå brygget til kaffe.
Mælkebøtte som lægeplante
Mælkebøtten er en blodrensende plante. Saften fra rødderne har været brugt til afgiftning af leveren og imod galdebesvær. Udvortes skulle saften være god til at fjerne vorter samt behandle uren hud og andre hudsygdomme. Det siges, at den virker mod forstoppelse, og i gamle dage har den været brugt mod gigt. Planten er rig på C-vitaminer, kalium og mineraler. Og så indeholder den næsten dobbelt så meget A-vitamin som spinat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar