11 maj 2011

Super-smoothie er god for hjertet

Franske forskere hævder at have fundet opskriften på den perfekte kombination af frugtsafter.

Bærcocktailen skulle smage fantastisk, og så kan den ovenikøbet nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Opskriften på den pink sundhedseliksir er fundet i et laboratorium på universitetet i Strasbourg, hvor forskere har testet forskellige saft-kombinationers effekt på grises pulsåre. Den endelige opskrift blev desuden testet på 80 personer.

Forskerne mener, at frugtdrikken kan øge blodgennemstrømningen til hjertet og sikre, at det har en sund balance mellem næringsstoffer og ilt, skriver Daily Mail

Pas på frugtsukkeret

Super-smoothien består af syv velkendte og mere eksotiske frugter propfyldte med de sunde antioxidanter og polyphenoler.

"Undersøgelsen understreger, at det er godt for os at spise frugt og grønt i forhold til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Vi kan dog ikke sige, hvorfor nogle frugter er bedre end andre, og derfor handler det om at spise varieret," siger Tracy Parker fra den britiske pendant til Hjerteforeningen til Daily Mail.

Hun tilføjer, at smoothies er en sund og nem måde at få de anbefalede daglige frugter på. Dog bør frugtdrikken kun træde i stedet for en af de anbefalede seks frugter og grønsager, da saften indeholder færre fibre og mere sukker end den hele frugt.

Undersøgelsen har været offentliggjort i Royal Society of Chemistry journal Food and Function.


Opskrift på 200 ml super-smoothie 

  • 30 vindruer
  • 15 blåbær
  • 9 jordbær
  • 5 surbær
  • 5 acerola bær
  • 8 tyttebær
  • Et halvt æble

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Opsummering af Bogen Dit selvhelbredende sind: Introduktion til din medfødte sundhed

Bogen Dit selvhelbredende sind: Introduktion til din medfødte sundhed af Roger Mills og Elsie Spittle handler om, hvordan vores mentale sund...