Det er klogt at bruge solcreme, men der er visse stoffer, du helst skal undgå i solcremen.
Det drejer sig om de solcremer, der indeholder problematiske stoffer som ethylhexyl methoxycinnamate (kaldet octyl methoxycinnamate eller OMC). Forsøg på rotter viser nemlig, at det kan påvirke hormonerne.
Det nedsætter niveauet af hormoner hos rotteunger, når moderen har været eksponeret for stoffer under drægtighed og diegivning.
"Effekterne af OMC er bekymrende. Stoffet påvirker hormoner tidligt i livet og giver blivende effekter," forklarer forsker Marta Axelstad fra Fødevareinstituttet tilForbrugerkemi.dk.
Kan også være effekt hos mennesker
Påvirkningen af stoffet betød, at hannernes sædkvalitet var dårligere og kønsorganerne var mindre, og hun-ungerne havde en nedsat koncentration af hormonerne østradiol og progesteron.
"Rottemødrene er doseret med forholdsvis høje mængder af OMC. Men sammenligner vi med, at en høj human eksponering kan være på op til 20 milligram per kilo legemsvægt per dag og samtidig tager højde for de usikkerheder, der er mellem dyr og mennesker, er det ikke usandsynligt, at der kan være en effekt i mennesker," siger Marta Axelstad.
Fandt det i modermælk
En schweizisk undersøgelse har set på indholdet af UV-filtre i modermælken. De stammede fra de plejeprodukter, som mødrene brugte på huden.
UV-filtre blev fundet i 85 pct. af tilfældene, og det hang sammen med brugen af solbeskyttende produkter.
"Fundet af UV-filtre i modermælk kan være problematisk. Samtidig indikerer undersøgelsen også, at stofferne rent faktisk optages, når de bruges på huden," siger testkoordinator Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed til Forbrugerkemi.dk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar