25 maj 2011

Nu får kostrådene et serviceeftersyn

De officielle danske kostråd har i år seks år på bagen. Derfor sætter Fødevarestyrelsen sig nu sammen med ernæringseksperter fra DTU Fødevareinstituttet for at se hvor der er behov for at opdatere kostrådene, så de bedre flugter med både ny ernæringsfaglig viden og forbrugernes spisevaner ændrede spisevaner.

De nuværende otte kostråd blev lanceret i 2005 og har stort set fra dag ét været diskuteret. Rådene er da også undervejs blevet tilpasset, efterhånden som ny viden har dokumenteret et behov for justeringer.

Ved den seneste revision i 2005 blev de dengang syv kostråd til otte. Dermed fik kostrådene plads til 30 minutters daglig motion. Samtidig blev ordlyden af de andre råd justeret. Og i 2008 satte Fødevarestyrelsen mængder på fuldkornsanbefalingerne. Tidligere i år blev rådene om fisk opdateret, for de forbrugere der ønsker at spise mere fisk end de officielle anbefalinger.

Arbejdet med de nye kostråd kommer hovedsageligt til at foregå i to arbejdsgrupper.  En gruppe ernæringsforskere fra DTU Fødevareinstituttet leder den videnskabelige del og en gruppe med Fødevarestyrelsen for bordenden skal se på, hvordan de nye råd bedst muligt kommunikeres til forbrugerne.

For at sætte gang i arbejdet med kommunikationen inviterer Fødevarestyrelsen alle interesserede til Kick-off møde den 25. maj, 2011. Her får fagfolk, forbrugere og forskere mulighed for at debattere de nuværende kostråd samt komme med bud på, hvordan kostrådene fremover kan kommunikeres, og om der evt. bør udvikles forskellige råd og anvendes forskellige kommunikationsformer alt efter, hvilke grupper i befolkningen der skal kommunikeres til.

Så længe revisionen af kostrådene foregår, er de eksisterende 8 kostråd stadig den bedste rådgivning om, hvordan forbrugerne bedst sammensætter sunde måltider i balance med fysisk aktivitet.

Fødevarestyrelsen forventer at kunne præsentere de nye kostråd i løbet af efteråret 2012.

http://www.altomkost.dk/Services/Nyhedsrum/Nyheder/2011/Nu_faar_kostraadene_et_serviceeftersyn.htm?userid=6f0bc3b9-6996-4945-a5d8-0000324daac1&nlid=Altomkost.dk

24 maj 2011

Nej tak til blåøjede sæddonorer

Hvis du er etnisk dansk og har blå øjne, så kan sædbanken Cryos ikke bruge dig som sæddonor.

Det kan godt være, du er har blondt hår, blå øjne og ligner en nordisk gud, men sædbanken Cryos er ligeglad. De kan ikke bruge dig, skriver Urban.

- For første gang nogensinde har vi omkring 600 på venteliste til at donere sæd. Vi har masser af blåøjede på lager. Det, vi mangler, er brunøjede og nogle fra andre etniske grupper end dansk, fortæller direktør i Cryos International Ole Schou til gratisavisen.

En stor del af virksomhedens kunder bor i Nordafrika og Sydeuropa, og her er man ikke umiddelbart interesseret i at forøge familien med et blondt, blåøjet barn.

- Problemet er, at Cryos International ligger i Nordeuropa, og derfor kan vi primært høste donorer blandt den befolkningsgruppe. Efterspørgslen efter sæd kommer fra hele verden, så de ripper alt, hvad vi har af brunøjede, siger direktøren, der nu kigger ud over landets grænser for at få flere donorer med anden etnisk baggrund end dansk.

Dansk sæd er populær

Og dansk sæd er populær i udlandet, fortæller bbc.co.uk. I 2010 blev 4665 udenlandske kvinder insemineret i Danmark, viser tal fra Sundhedsstyrelsen, mens samme tal i 2008 var 2694, skriver BBC ifølge Urban.

Årsagen er blandt andet, at Danmark som et af de eneste lande i Europa fortsat gør det muligt at donere sæd anonymt, hvilket giver flere donorerne.

Men også prisen på insemination trækker flere udenlandske kvinder her til landet, når de skal have hjælp til at forøge familien. I front for invasionen er lesbiske par og enlige kvinder, skriver BBC.

Ritzau

Is Love Fading for the Sussexes? Harry and Meghan’s Relationship Under Scrutiny

Is Love Fading for the Sussexes? For years, Prince Harry and Meghan Markle have been the couple who stood united through thick and thin—defy...