Norden har rekord i voksende ulighed

Forskellen mellem de rigeste og de fattigste indbyggere i den industrialiserede verden bliver større år for år. Og udviklingen er mest markant i Norden.

Det konstaterer i-landenes samarbejdsorganisation, OECD, skriver Kristeligt Dagblad.

I gennemsnit tjener de 10 procent i toppen af de 34 OECD-lande ni gange så meget som de 10 procent i bunden. Springet er størst i lande som Chile og Mexico, hvor de rigeste 10 procent tjener 19 gange så meget, og i USA, hvor de tjener 14 gange så meget.

Nordiske rige rigere

I Norden er de 10 procent rigeste kun fem gange rigere end de 10 procent fattigste. Til gengæld vokser svælget langt hurtigere end i resten af den industrialiserede verden.

- Lande som Danmark, Sverige og Tyskland, som traditionelt har en lav ulighed, er ikke længere undtaget fra den voksende ulighedstendens. Faktisk voksede uligheden mere her end i alle andre lande i de seneste 10 år, skriver OECD i rapporten.

Forklaringen på den voksende ulighed skal blandt andet søges i globaliseringen, som har skabt øget efterspørgsel efter højt kvalificerede medarbejdere, mens behovet for ufaglært arbejdskraft er faldet.

Skattesystemet forringes

Skattesystemernes evne til at omfordele til fordel for de lavest lønnede er også blevet mindre.

Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, peger på, at den danske model bygger på, at den brede befolkning oplever, at alle kan skaffe sig en fornuftig indtægt.

Desuden har de tiltro til, at selvom man ikke tjener så meget lige nu, kan det blive bedre.

- Hvis dét kommer under pres på grund af et spring i uligheden, kan det gå ud over tilliden og stabiliteten i systemet, siger Søren Kaj Andersen til Kristeligt Dagblad.

http://epn.dk/okonomi2/article2442000.ece

Det tidsløse stammefolk fra junglen

En gruppe forskere har ved hjælp af et bemærkelsesværdigt forskningsforløb nu for første gang påvist, at begrebet "tid" ikke er et dybt forankret koncept hos alle mennesker.

Forskerholdet tilbragte otte uger sammen med stammefolket, Amondawa, som lever i den brasilianske Amazon-jungel, og forskerholdet opdagede, at tid ikke en del af hverdagen i det område.

"Tid eksisterer ikke på samme måde for Amondawa-folket, som den gør for os, og vi kan uden tvivl nu sige, at der er mindst et sprog og en kultur, som ikke har et tidskoncept, der kan måles, tælles eller tales abstrakt om," siger Chris Sinha, der er professor i psykologi ved universitetet i Portsmouth.

"Det betyder dog ikke, at Amondawa-folket er uden tid. De lever bare i højere grad i en verden af begivenheder," siger professoren.

Ingen har en alder

Almindelige hverdagsbegreber som "næste uge" eller "sidste år" eksisterer ikke hos det brasilianske folkefærd, og ingen har en alder.

I stedet skifter hver enkelt person navn flere gange i løbet af livet. Det aktuelle navn afspejler på den måde personens livsstadie og den hierarkiske position. En nyfødt baby vil således skifte navn, når den når et vis punkt i livet.

"Mennesker har rigtig mange udtryk for tid. For eksempel "Jeg har ikke tid", "hun er ved at læse til eksamen" og "weekenden er næsten forbi". Vi mennesker tror, at disse udtryk er objektive, men det er de ikke. Vi har selv skabt disse metaforer, og det er blevet en måde at tænke på. Sådan hverken tænker eller taler Amondawa-folket," forklarer Chris Sinha til Medical Xpress.

Ingen tid giver fordele

Forskerholdet var overrasket over stammefolkets manglende tidsopfattelse, men det giver folkefærdet nogle fordele, mener professor Chris Sinha.

"For disse heldige folk er tid ikke lig med penge. De arbejder ikke mod tiden, og ingen diskuterer næste uge eller næste år, for de har slet ikke ordene for det. Man kan vel sige, at de nyder friheden."

Amondawa-folket har dog en talrække, men den går ikke til mere end fem, og det er endnu en årsag til det manglende tidsbegreb. Tiden kan simpelthen ikke måles.

http://jp.dk/nyviden/article2441863.ece

Sådan koger du pastaen perfekt

Der skal intet til, før pastaen bliver blød og klistret. Her er opskriften på pasta al dente.

De fleste kan finde ud af at koge en omgang pasta. Men bliver den al dente, som pasta bør være?

Der skal nemlig ikke meget til, før den i stedet bliver klistret, slatten og alt for blød.

Ifølge kogebogsforfatter og madskribent Lone Kjær koger danskerne pasta alt for længe, så den bliver tung og kedelig at spise. Og så er vi for dårlige til at prøve forskellige former for fuldkornspasta.

"Vi skal være mere omhyggelige med kogningen og mere modige, hvad angår de mange nye fuldkornsvarianter, som er sunde alternativer til den lyse pasta. Den grove tekstur og rustikke smag i fuldkornspastaen er lækker i rigtig mange kraftige kød- og grønsagsretter, mens den lyse pasta passer godt til de lidt lettere retter. En helt tredje mulighed er også at blande fuldkornspastaen med den lyse pasta. Det ser flot ud på tallerkenen og smager dejligt," siger Lone Kjær, der har skrevet kogebogen Sund på den fede måde.

Hun giver her seks råd til, hvordan man får den perfekte pasta al dente:

• Kog pastaen i rigeligt vand, ca. 1 liter pr 100 gr. Brug altid en stor gryde.

• Tilsæt salt, inden pastaen kommes i kogevandet.

• Sørg for at vandet bulderkoger, når pastaen kommes i vandet.

• Kog pastaen uden låg. Rør forsigtigt, så pastaen ikke brænder sig fast i bunden, men pas på du ikke ødelægger strukturen i pastaen.

• Kog som angivet på emballagen og smag på pastaen. Der må ikke være spor af mel i pastaen, og samtidig skal den have bid.

• Kassér kogevandet, afdryp pastaen i dørslag og anret straks.

Kilde: Grøn Balance

Nu får kostrådene et serviceeftersyn

De officielle danske kostråd har i år seks år på bagen. Derfor sætter Fødevarestyrelsen sig nu sammen med ernæringseksperter fra DTU Fødevareinstituttet for at se hvor der er behov for at opdatere kostrådene, så de bedre flugter med både ny ernæringsfaglig viden og forbrugernes spisevaner ændrede spisevaner.

De nuværende otte kostråd blev lanceret i 2005 og har stort set fra dag ét været diskuteret. Rådene er da også undervejs blevet tilpasset, efterhånden som ny viden har dokumenteret et behov for justeringer.

Ved den seneste revision i 2005 blev de dengang syv kostråd til otte. Dermed fik kostrådene plads til 30 minutters daglig motion. Samtidig blev ordlyden af de andre råd justeret. Og i 2008 satte Fødevarestyrelsen mængder på fuldkornsanbefalingerne. Tidligere i år blev rådene om fisk opdateret, for de forbrugere der ønsker at spise mere fisk end de officielle anbefalinger.

Arbejdet med de nye kostråd kommer hovedsageligt til at foregå i to arbejdsgrupper.  En gruppe ernæringsforskere fra DTU Fødevareinstituttet leder den videnskabelige del og en gruppe med Fødevarestyrelsen for bordenden skal se på, hvordan de nye råd bedst muligt kommunikeres til forbrugerne.

For at sætte gang i arbejdet med kommunikationen inviterer Fødevarestyrelsen alle interesserede til Kick-off møde den 25. maj, 2011. Her får fagfolk, forbrugere og forskere mulighed for at debattere de nuværende kostråd samt komme med bud på, hvordan kostrådene fremover kan kommunikeres, og om der evt. bør udvikles forskellige råd og anvendes forskellige kommunikationsformer alt efter, hvilke grupper i befolkningen der skal kommunikeres til.

Så længe revisionen af kostrådene foregår, er de eksisterende 8 kostråd stadig den bedste rådgivning om, hvordan forbrugerne bedst sammensætter sunde måltider i balance med fysisk aktivitet.

Fødevarestyrelsen forventer at kunne præsentere de nye kostråd i løbet af efteråret 2012.

http://www.altomkost.dk/Services/Nyhedsrum/Nyheder/2011/Nu_faar_kostraadene_et_serviceeftersyn.htm?userid=6f0bc3b9-6996-4945-a5d8-0000324daac1&nlid=Altomkost.dk

Nej tak til blåøjede sæddonorer

Hvis du er etnisk dansk og har blå øjne, så kan sædbanken Cryos ikke bruge dig som sæddonor.

Det kan godt være, du er har blondt hår, blå øjne og ligner en nordisk gud, men sædbanken Cryos er ligeglad. De kan ikke bruge dig, skriver Urban.

- For første gang nogensinde har vi omkring 600 på venteliste til at donere sæd. Vi har masser af blåøjede på lager. Det, vi mangler, er brunøjede og nogle fra andre etniske grupper end dansk, fortæller direktør i Cryos International Ole Schou til gratisavisen.

En stor del af virksomhedens kunder bor i Nordafrika og Sydeuropa, og her er man ikke umiddelbart interesseret i at forøge familien med et blondt, blåøjet barn.

- Problemet er, at Cryos International ligger i Nordeuropa, og derfor kan vi primært høste donorer blandt den befolkningsgruppe. Efterspørgslen efter sæd kommer fra hele verden, så de ripper alt, hvad vi har af brunøjede, siger direktøren, der nu kigger ud over landets grænser for at få flere donorer med anden etnisk baggrund end dansk.

Dansk sæd er populær

Og dansk sæd er populær i udlandet, fortæller bbc.co.uk. I 2010 blev 4665 udenlandske kvinder insemineret i Danmark, viser tal fra Sundhedsstyrelsen, mens samme tal i 2008 var 2694, skriver BBC ifølge Urban.

Årsagen er blandt andet, at Danmark som et af de eneste lande i Europa fortsat gør det muligt at donere sæd anonymt, hvilket giver flere donorerne.

Men også prisen på insemination trækker flere udenlandske kvinder her til landet, når de skal have hjælp til at forøge familien. I front for invasionen er lesbiske par og enlige kvinder, skriver BBC.

Ritzau

A-kasse Oversigten

http://scriptmedia.net/akasse-oversigt.htm

BILLIGE FLYBILLETTER NU

http://billigeflybilletternu.com/