02 april 2011

Fem apps til den eksotiske ferie

Brug mobilen, når du skal ud på en længere eksotisk rejse, for der er mange nyttige apps.

World Customs & Cultures – iPhone, gratis

En rigtig nyttig app til backpacking-ferien igennem Europa.

Her kan du få mange gode ting at vide om det land, du befinder dig i, såsom kommunikationsformer, måder at hilse på, uskrevne regler om opførsel, tabuer, love og regler o.s.v.

App'en indeholder også en gps, så du meget nemmere kan finde frem til info omkring det pågældende land og ikke skal bladre en hel masse sider igennem med 165 forskellige lande.

Der findes ikke en egentlig søgefunktion i programmet – det kunne der nok godt rettes op på. Men ellers ganske anvendelig.

Total Hotspot –til iPhone og Android, gratis

Meget handy app, hvis du gerne vil vide, hvor det nærmeste gratis WiFi er.

Så har du mulighed for at være online på rejsen, når du har brug for det – uden at komme hjem til en styg telefonregning.

Den giver dig dog ikke kun gratis WiFi-muligheder. Du får anvist alle steder, der overhovedet er internetadgang, gratis eller ej!

A Flashlight – iPhone og Android, gratis

Uundværlig og praktisk, en lommelygte i mobilen.

Så behøver du ikke at bekymre dig om at have lommelygte og batterier med i tasken, når du lige pludselig befinder dig et mørkt, mørkt sted.

Men selvfølgelig ikke så anvendelig, hvis der ikke er strøm på mobilen - så husk lige opladeren.

Survival Guide – Android, gratis

US Army giver dig her en meget lang liste, hele 23 kapitler, med gode råd om alt lige fra slangebid til overlevelse i ørkenen uden vand i sigte.

Der er også et kapitel om det psykologiske aspekt ved at befinde sig i en farlig og livstruende situation, og hvordan man kan forberede sig på sin farefulde færd.

Faktisk bare meget interessant læsning i det hele taget – man ved jo aldrig, hvad der lurer derude!

Translater – iPhone og Android, gratis

Super brugbar app, som kan hjælpe dig ud af de værste pinligheder og misforståelser. Eller hvis du for eksempel har brug for at få oversat et menukort, så du kan være sikker på, at det ikke er stegte biller, du bestiller.

Du får både voicetranslater og en "almindelig" translater, hvor du skal skrive teksten, du vil have oversat.

Rart med begge dele, da udtalen skal være ret så nøjagtig, hvis du vil være sikker på at få den korrekte oversættelse.

Egentligt også meget sjov bare at sidde og lege lidt med.

http://fpn.dk/digitalt/mobil/article2385377.ece

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Warren Buffett træder tilbage – og andre højdepunkter fra Berkshire Hathaways årsmøde 2025

Berkshire Hathaway 2025: Historisk skifte og solide nøgletal Berkshire Hathaways årsmøde i Omaha i maj 2025 blev et historisk øjeblik for b...