04 april 2011

Sådan undgår du stress

For meget stress kan ødelægge din krop. Her er nogle genveje til ro i hverdagen.

Arbejde, familie, motion og venner - de fleste har en særdeles travl hverdag, som indimellem kan være svær at få til at hænge sammen uden, at man går til af stress.

"Når du hele tiden er stresset, bliver dine nerver udfordret, så selv små mængder stress kan til sidst føles helt overvældende," siger Henry Emmons, der er læge og forfatter til en bog om afslapning, til Health.com.

Derfor er det en god idé at lytte til sin krop, inden den bliver helt udkørt.

"Ofte ved folk ikke, at stress kan påvirke søvnkvaliteten. Selvom du sover i otte timer, får du måske ikke nok at den dybe søvn, så du stadig føler dig træt," siger Henry Emmons til Health.com.

Her er fem måder til at undgå stress og træthed.

1. Spis det rigtige

Det kan være fristende at spise slik og kager i løbet af en stresset dag, når trætheden melder sig. Men sørg i stedet for at spise nogle sunde snacks, så energien ikke slipper hurtigt op. Elizabeth Somer, der er diætist og har skrevet en bog om ernæring, foreslår, at man eksempelvis spiser jordbær med chokolade. Vitamin C, der findes i jordbær, reducerer mængden af frie stressradikaler i kroppen, mens det mørke chokolade dæmper stresshormonerne.

2. Skift fokus

Stress kan betyde, at man bliver uproduktiv og mentalt fraværende. Her råder Henry Emmons til, at man sætter sig ned et roligt sted og fokuserer på den stol, man sidder på. Herefter skal man tage nogle dybe indåndinger ved at inhalere på fire sekunder, holde vejret i to og puste ud på syv sekunder. Det kan hjælpe på at dulme nerverne og finde ro igen.

3. Dyrk motion

At fravælge motion i den travle hverdag er bestemt ikke en god idé. Faktisk kan motion være med til at forebygge stress. Henry Emmons anbefaler, at man går en tur op og ned ad trapperne på kontoret og sørger for at dyrke den motion i fritiden, man har lyst til. Hør også gerne noget musik imens, som du nyder og kan slappe af til.

4. Brug tid på vennerne

Det er vigtigt at tage sig tid til at dyrke vennerne og nyde nogle hyggelige stunder med dem. Når vi er glade, pumper vores krop oxytocin ud - som også kaldes kramme-hormonet - og det kan gøre os mere rolige.

Henry Emmons anbefaler derfor, at vi bruger tid på vores venner og andre ting, der kan gøre os glade, så vores krop frigiver krammehormonet.

5. Gør dig klar til nattesøvn

Har du mange bekymringer, som flyver rundt i hovedet inden sengetid? Så tag en kuglepen og et stykke papir, så du kan få skrevet alle de negative tanker og bekymringer ned. Du kan også skrive en huskeliste, hvis du spekulerer på alle de ting, du skal nå dagen efter.

Det anbefaler Sue Patton Thoele, der er psykoterapeut, og som har skrevet bogen "The Mindful Woman".

Den øvelse får dig til at slappe af og får tankerne ud af hovedet, så du kan slappe af og sove trygt.


http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2381309.ece

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

The Invisible Forces That Shape Our World — A Look into Ray Dalio’s Framework

In a world overwhelmed by headlines, trends, and rapid technological disruption, it’s easy to lose sight of the deeper, long-term forces sha...