10 maj 2011
Sundhedsstyrelsens slankebog hitter
Selv om det i jagten på en slank figur kan være lokkende med en hurtig slankekur, er det ikke vejen til et varigt vægttab. Det er derimod, at vi ændrer de daglige, usunde vaner.
Det mener Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, der derfor netop har lanceret bogen "10 veje til vægttab", som er en videreudvikling af bogen "Små skridt til vægttab - der holder", som udkom i 2009. Bogen er skrevet af Per Brændgaard ernærings- og sundhedskonsulent, kendt fra bl.a. Jyllands-Posten.
Med disse bøger er det første gang Sundhedsstyrelsen er ude med officielle anbefalinger om vægttab.
- Vi har lavet en opfølger, da bogen fra 2009 har haft stor interesse fra både borgere og praktiserende læger, kommunale diætister og andre sundhedsprofessionelle, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Tatjana Hejgaard til alive.dk.
Bogen fra 2009 har solgt 52.000 eksemplarer, foruden de mange eksemplarer, der er blevet hentet gratis på nettet.
Som den første fungerer den nye bog, som en selvhjælpsguide, der kan hjælpe til en lavere vægt og et sundere liv. Den tager udgangspunkt i de vaner, man har, og som man ved at ændre på kan opnå et stort vægttab. F.eks. kan man finde ud af, hvor meget man taber sig, hvis man skifter colaen ud med en sukkerfri udgave og begynder at lufte hunden 20 minutter hver dag i et år: 12,5 kg!
Mere konkret
Den første bog har givet nogle erfaringer, og den nye bog opfylder derfor nogle behov, man har set hos brugerne.
- Den nye bog er mere konkret og let at gå til. Den er for dem, der gerne vil hurtigt i gang og ikke er interesseret i dybere viden om små skridt-metoden. Der er færre ord og flere illustrationer, billeder og eksempler, siger Tatjana Hejgaard.
Hvis man ikke synes, det er nok at følge en bog, men gerne vil have støtte fra andre, er der forskellige muligheder.
- Hvis man gerne vil have støtte fra andre, så kan det være ens læge, der i nogle kommuner kan henvise til kommunale tilbud med en klinisk diætist eller fysisk aktivitet. Hvad ens kommune tilbyder, kan man se på kommunens hjemmeside, eller hvis de har et sundhedscenter, siger hun.
Bogen kan hentes gratis på PDF her. Den kan også bestilles her og koster 37, 50 inkl. moms og forsendelse.
Det mener Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, der derfor netop har lanceret bogen "10 veje til vægttab", som er en videreudvikling af bogen "Små skridt til vægttab - der holder", som udkom i 2009. Bogen er skrevet af Per Brændgaard ernærings- og sundhedskonsulent, kendt fra bl.a. Jyllands-Posten.
Med disse bøger er det første gang Sundhedsstyrelsen er ude med officielle anbefalinger om vægttab.
- Vi har lavet en opfølger, da bogen fra 2009 har haft stor interesse fra både borgere og praktiserende læger, kommunale diætister og andre sundhedsprofessionelle, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Tatjana Hejgaard til alive.dk.
Bogen fra 2009 har solgt 52.000 eksemplarer, foruden de mange eksemplarer, der er blevet hentet gratis på nettet.
Som den første fungerer den nye bog, som en selvhjælpsguide, der kan hjælpe til en lavere vægt og et sundere liv. Den tager udgangspunkt i de vaner, man har, og som man ved at ændre på kan opnå et stort vægttab. F.eks. kan man finde ud af, hvor meget man taber sig, hvis man skifter colaen ud med en sukkerfri udgave og begynder at lufte hunden 20 minutter hver dag i et år: 12,5 kg!
Mere konkret
Den første bog har givet nogle erfaringer, og den nye bog opfylder derfor nogle behov, man har set hos brugerne.
- Den nye bog er mere konkret og let at gå til. Den er for dem, der gerne vil hurtigt i gang og ikke er interesseret i dybere viden om små skridt-metoden. Der er færre ord og flere illustrationer, billeder og eksempler, siger Tatjana Hejgaard.
Hvis man ikke synes, det er nok at følge en bog, men gerne vil have støtte fra andre, er der forskellige muligheder.
- Hvis man gerne vil have støtte fra andre, så kan det være ens læge, der i nogle kommuner kan henvise til kommunale tilbud med en klinisk diætist eller fysisk aktivitet. Hvad ens kommune tilbyder, kan man se på kommunens hjemmeside, eller hvis de har et sundhedscenter, siger hun.
Bogen kan hentes gratis på PDF her. Den kan også bestilles her og koster 37, 50 inkl. moms og forsendelse.
Yngre og ældre mest ramt af astma
300.000 danskere har astma, og der kommer flere til. Årsagen er svær at klarlægge.
På 10 år er antallet af danskere, der rammes af astma, fordoblet. I dag lider 300.000 af den belastende sygdom, og flere kommer til.
En ny undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed står bag, viser, at unge mellem 16-24 år og ældre over 75 år er de aldersgrupper, hvor flest har astma. Procentandelen ligger på 9 pct. for begge grupper.
Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne, som viser sig ved åndenød, hoste, trykken i brystet eller en hvæsende og pibende vejrtrækning. I alt lider 7,6 pct. af den danske befolkning af astma. Hos mænd er andelen 6,8 pct., og hos kvinder er tallet 8,4 pct.
Vores miljø er alt for rent
Selvom flere og flere får astma, er der meget tvivl blandt eksperter om årsagen til sygdommen.
"Vi kender faktisk ikke årsagen. Der er mange teorier i spil, men der er endnu ingen konklusion på forskningen," forklarer Allan Linneberg, der er overlæge og forskningsleder ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.
Miljøforurening har været én af de faktorer, der har været mistænkt som årsag til astma. Udviklingen hænger dog ikke sammen med astmastigningen.
"Sagen er, at den type forurening, vi har fokus på fra eksempelvis biler, er faldende. Der er også andre teorier, som f.eks. hygiejneteorien. Den går ud på, at vi alle er udsat for et miljø, der er alt for rent. Det får immunsystemet til at opføre sig mærkeligt, da det keder sig, fordi vi ikke længere er udsat for visse typer infektioner og partikler. Lige nu er vi i en meget spændende fase, hvor mange teorier afprøves," siger Allan Linneberg til fpn.dk.
Astma forveksles med rygerlunger
En anden teori er, at den fedmeepidemi, vi ser mange steder i verden, er årsag til astmastigningen.
"Der er påvist en klar sammenhæng mellem fedme og visse typer astma. En del af astmastigningen kan også skyldes allergi, da nogle typer allergi kan føre til astma. En sidste teori er en genfejl, som 10 pct. af alle danskerne har. Den giver tør og letgennemtrængelig hud, som måske kan give børneeksem, allergi og i sidste ende astma," forklarer Allan Linneberg.
Han kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor så mange ældre over 75 år har astma. Han mistænker, at mange måske forveksler astma med rygerlunger, som en del i den generation har, da den har mange lignende symptomer.
"Det kan være, det er astma. Men alvorlig astma og rygerlunger kan forveksles, så jeg sætter spørgsmålstegn ved det resultat. De unges store andel er ikke uventet. Det kan skyldes fedme, allergi, immunsystem der keder sig, b-vitamin-mangel og andre ting," siger forskningslederen.
Vil man undgå astma, kan man gøre et forsøg ved at lade være med at ryge, være fysisk aktiv og undgå at blive overvægtig.
Lykken kan måles på gen-længde
En lang og en kort udgave af et særligt gen afslører, hvor tilfreds - eller utilfreds - du er.
Har du trukket det korte gen, er du sandsynligvis mere småsur og sortseende end den person, der har trukket det lange gen.
Et forsøg med flere end 2.500 amerikanere har vist, at der findes to varianter af et gen, som forskere mener, har indflydelse på, hvor tilfreds eller utilfreds, man generelt er med sit liv.
De forsøgspersoner, der havde arvet en lang udgave fra begge forældre, var generelt mere tilbøjelige til at betegne sig selv som "meget tilfredse", end de, der havde arvet to korte udgaver.
"Dette forsøg giver os større indsigt i de biologiske mekanismer, der har indflydelse på livs-tilfredshed. Hvis du føler dig nedtrykt, er det biologi, der fortæller dig, at livet er mindre rosenrødt, end det er," siger Jan Emmanuel De Neve, forsker på London School of Economics and Political Science til The Guardian
Lykke er mere end gener
Forsøgspersonerne er repræsentative for den amerikanske befolkning, og deres medicinske historie var kendt fra US National Longitudinal Study of Adolescent Health.
De Neve fandt ud af, at en enkelt lang udgave af genet øgede sandsynligheden for svaret "meget tilfreds" med 8,5 pct., mens to lange udgaver øgede sandsynligheden med 17,3 pct.
Genet er kendt som 5-HHT, og det involverer transporten af lykke-hormonet Serotonin i hjernen.
Har dine forældre forsynet dig med to korte udgaver, betyder det dog ikke, at du kan se frem til et ulykkeligt liv, ligesom to lange udgaver ikke er en garant for et optimistisk sind.
"Genet har stor indflydelse, men det er forkert at sige, at det kan føre til lykke. Lykke er uhyre kompleks, og dine livserfaringer vil være den dominerende faktor," siger De Neve.
Ukendt antal lykke-gener
Tidligere undersøgelser med tvillinger har vist, at gener kan forklare mellem en tredjedel til halvdelen af forskellene på folks lykkefølelse. Forskerne ved endnu ikke, hvor mange gener, der kan gøre os glade.
Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Human Genetics.
Abonner på:
Opslag (Atom)