12 maj 2011

Her er Googles bud på fremtidens bærbare

Google har på få år sat sig massivt på mobilmarkedet med sin Android-platform, men her stopper søgegigantens ekspansion ikke. 

Til sommer forventes det, at de første Google-bærbare rammer butikkerne. De vil være udstyret med Chrome OS, der er et styresystem målrettet computere, som konstant er på nettet. 

Allerede nu har Google en betaudgave klar, og den er installeret på computeren CR-48, som it-journalister, heldige nørder og Googles samarbejdspartnere har fået lov at prøvekøre de seneste måneder. 

Vi har haft fingre i Google-computeren, der er søgegigantens vision om fremtidens bærbare, og er klar med en bedømmelse. 

Det er dog ikke nogen helt nem opgave og minder lidt om at give karakter til et stripnummer udført i fuldkommen mørke. 

For maskinen er et bud på, hvordan en Google-bærbar kan se ud, men det er ikke sikkert, at det bliver helt sådan. Vi har desuden ikke mange håndfaste specifikationer på computeren og ingen pris. 

Alligevel er det interessant at se nærmere på maskinen, for kan det være startskuddet til en Google-revolution på de bærbare computere? Kan Google Chrome OS gøre det samme for laptoppen, som søgegiganten har gjort med Android på vores mobiler? 

Vi forsøger at besvare spørgsmålene i denne anmeldelse af CR-48. 

Uden stjernestøv 
CR-48 lyder som navnet på en robot, der blev siet fra under en casting til Stjernekrigen, og der er da heller ikke meget stjernestøv over computeren. 

Den er udført i et minimalistisk design og bærer ingen former for logoer. Den er ganske enkelt rasende anonym. Alligevel har den en sær form for charme, der især kommer til udtryk, hvis du lader fingrene danse hen over låget og pladsen ved siden af touchpaden. Materialevalget er en form for blødt gummi, der er behageligt at røre ved. 

Det samme gælder for tastaturet, der ganske enkelt er glimrende. Som flere andre producenter har Google kastet sin kærlighed på et "ø-type" tastatur, hvor der er luft omkring tasterne. Det gør det muligt at skrive hurtigt på maskinen uden alt for mange tastefejl. 

Lidt overraskende har Google dræbt Caps Lock-tasten på computeren og erstattet den med en tast til søgning. Det er dog muligt at gå ind i indstillingerne på CR-48 og få tasten til at fungere normalt, hvis du er vant til at hamre den i bund og skrive flammeskrift i alverdens internetfora. 

De velkendte F-taster i toppen af tastaturet har også måttet lade livet, men det er dog ikke noget, som er stærkt savnet.

Google klar med ny pc: Chromebook

Google er på trapperne med sine egne notebook-pc'er, de såkaldte Chromebook-computere. 

Selskabet venter at sende de første notebook-pc'er med selskabets eget styresystem - Chrome OS - i handlen i næste måned og sigter dermed målrettet efter et af konkurrenten Microsofts kerneområder, nemlig styresystemer til pc'er.

Netbaseret

Chromebook-computerne er opbygget i klassiske Google-stil. Du kan læse mere om, hvordan de fungerer her. 

De er nemlig i høj grad baseret på applikationer, der alene kan tilgåes via nettet og er dermed relativ lette, når det gælder mængden af applikationer på selve computeren. 

Chromebooken bliver dermed første eksempel på den cloud-baserede pc, mener Google. Der vil senere komme mange flere modeller og eksempler. 

Ifølge Google vil de første Chromebook-computere blive bygget af Samsung og Acer. Salget vil begynde 15. juni i en række udvalgte lande. 

Virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner kan ifølge Google leje Chromebook-computerne for en fast, månedlig leje, hedder det, mens private kunder må købe.

Vurdering: Bliver ikke et hit

Analytikere vurderer dog, at Chromebooken ikke står overfor noget gigantisk gennembrud med det første. 

De peger på, at eksempelvis pc'er baseret på styresystemet Linux aldrig er slået igennem, og at langt de fleste virksomheder i dag anvender Microsofts' Windows. 

Analytikerne vurderer dog, at det meget vel kan være, at Google vil være i stand til at udvikle konceptet til en seriøs konkurrent til Windows inden for de kommende år.

Det kommer til at afhænge af Googles evne til at levere de øvrige programmer og systemer, som virksomhederne efterspørger. 

Ifølge Financial Times har Google modtaget næsten 50.000 henvendelser fra virksomheder, der er interesseret i at prøve de nye Chromebook-computere som led i et pilotprogram. 

http://epn.dk/teknologi2/computer/article2428507.ece

Sådan spotter du en løgner

Der skal ikke meget til at afsløre, om en person lyver eller ej.

Alle har vel prøvet at stikke en hvid løgn i ny og næ, men hvordan kan du egentlig afsløre, om din ven, ægtefælle eller kollega lyver?

Psykologiprofessor R. Edward Geiselman fra University of California, Los Angeles (UCLA) har i mange år trænet politistyrker i, hvordan man skiller fårene fra bukkene, når det kommer til at lyve.

Han har sammen med tre andre kollegaer fra UCLA defineret en række faktorer, der kan afsløre, om en person lyver. Det gjorde de ved at kigge nærmere på 60 undersøgelser inden for emnet, og resultaterne har været publiceret i tidsskriftet American Journal of Forensic Psychiatry, skriver Science Daily.

Her er nogle af de faktorer, som Geiselman har defineret:

  • Løgnere har tendens til at gentage spørgsmålet, før de svarer. Måske for at købe sig tid til at finde på en god undskyldning.
  • De taler ofte langsomt, så de har tid til at tænke sig om og overvåge den anden persons reaktion på løgnen. Er løgnehistorien på plads, taler de gerne hurtigere. Dette skift i talehastigheden kan være et tegn på, de fortæller en løgn.
  • En løgner har tendens til at presse læberne sammen, lege med hårspidserne eller gøre andre distraherende ting, når de får et svært spørgsmål, der går lidt for tæt på.
  • Løgnagtighed kan vise sig ved, at en person ikke fortæller detaljer. Det gør en person, der fortæller sandheden, typisk.
  • Ærlige mennesker kigger ofte væk, når de får stillet et spørgsmål, for at koncentrere sig. Uærlige mennesker kigger måske hurtigt eller slet ikke væk.
  • En person, der lyver, fortæller ofte ganske, ganske lidt.
  • De har en tendens til at forsøge at retfærdiggøre deres handlinger, selv når de ikke beskyldes for noget.
  • De fuldfører ikke alle sætninger.

R. Edward Geiselman har udviklet en række interviewteknikker, som kan bruges under afhøringer. Geiselman og kollegaerne testede flere hundrede elever på UCLA for at definere de ovenstående faktorer, og de har også baseret resultaterne på tidligere studier, der involverede flere tusinde forsøgspersoner.

http://fpn.dk/liv/article2427395.ece

11 maj 2011

Rå grøntsager øger ikke forbrændingen

Spiser du selleri, så forbrænder du det dobbelte af, hvad du indtager. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det faktisk også. Ligesom med så mange andre slankeråd, er det ikke korrekt.

Ifølge chefdiætist fra SlankeDoktor.dk er det rigtigt, at rå grøntsager kan have en medvirkende effekt til et vægttab, men det er af en hel anden årsag.

Kommer ufordøjet igennem
–Rå grøntsager går delvist ufordøjet igennem fordøjelsessystemet, og derfor optager man ikke ligeså mange kalorier, som man officielt regner med, at de forskellige grøntsager indeholder, siger Lisa Bolting til alive.dk.

Men hun mener ikke, at man skal holde sig fra de rå grøntsager.
– Man kan sige, at de er med til at et vægttab bliver lettere, fordi man netop ikke optager hele den mængde de er angivet til, ligesom de optager plads i maven fra andet og mere kaloriefyldt mad, siger hun.

Gå efter proteiner
Derimod råder hun de af os, der gerne vil øge forbrændingen inden bikinisæsonen for alvor går ind, til at hoppe på hovedet i proteinerne, som også er rigtig gavnlige, når man skal holde sit vægttab ved lige.

– Det koster simpelthen kroppen mere at komme af med de proteinrige fødevarer, og det betyder, at ens egen forbrænding stiger væsentligt, siger Lisa Bolting.

Og det er ikke den eneste fordel, der er ved en proteinrig kost. Protein har nemlig også en evne til at styre, hvad det er, man taber, når man taber sig.

– Protein sikrer, at det er fedtvævet og ikke det vigtige muskelvæv som tabes. Og da det er musklerne, som igen sikrer grundforbrændingen, er dette ret væsentligt for vægttabsprocessen.


Sensationelt nyt fund i Jelling

Lige nu graves der med stor entusiasme i Jelling.

For en uge siden gjorde arkæologer et fund, som kan være med til at rykke ved opfattelsen af kristningen af Danmark.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det hele drejer sig om rester af et fundament til en mulig kirke fra før 1100-tallet i Jelling, som man ikke tidligere har kendt til.

Gradvist skifte

De tidligere fund ved Jelling og Jellingstenen i sig selv har peget på en meget pludselig overgang til kristendommen, men de nye fund tegner et billede af et mere gradvist skifte, som ifølge Jellingstenen begyndte i år 965.

I næste uge fremlægges den endelige konklusion. Spørgsmålet, som her bliver besvaret, er, om det nyfundne fundament er en selvstændig kirke eller en tilbygning til den kirke, som vi kender i dag.

Thomas Bertelsen, der er arkitekturhistoriker ved Nationalmuseet og en del af holdet bag udgravningerne, understreger, at det endnu er usikkert, om det er en ny kirke, men meget tyder på det.

En lille kirke

Hans bud lyder på, at der har været en meget lille kirke, som man har ønsket at gøre større. Dermed er det oprindelige kirkeskib blevet til et kor i en endnu større kirke.

Den metode kendes også fra for eksempel Ravnkilde Kirke i Himmerland.

Det betyder, at kirken oprindelig har ligget mere mod øst. Og at de fund, man før har gjort i den nuværende kirke, som man troede var ældre kirker, lige pludselig vil ligge uden for kirken og snarere være huse til beboelse, forklarer Thomas Bertelsen.

Langsommere byggeri

Det tegner et billede af, at kirkebyggeriet i Danmark ikke gik så stærkt som først antaget.

Opdagelsen er en del af et større projekt kaldet Jellingprojektet, hvor folk fra Nationalmuseet, Aarhus Universitet og Vejle Museum med støtte fra Bikubenfonden undersøger området omkring Jelling.

Formålet er, at alt, hvad vi ved om Jelling, skal tages op til diskussion, forklarer Mads Holst, som er lektor i arkæologi ved Aarhus Universitet.

Blev indledt i 2008

Arbejdet begyndte i 2008, og folkene bag står altså nu der, hvor de begynder at kunne se perspektiverne i deres gravearbejde:

"Vi er endnu ikke kommet til en endelig konklusion, men vi ved på nuværende tidspunkt, at vores nye fund ændrer ved de etablerede historier om kristningen af Danmark."

Jellings betydning

Samtidig er fundene også med til at understrege Jellings betydning.

"Der er nu ingen tvivl om, at Jelling under Harald Blåtand var et magtcentrum. Tidligere har vi diskuteret, om Jelling bare var et monument med nogle høje og runesten, men nu finder vi bygninger, som vi kan kæde sammen med kongens politiske funktion og ikke kun den religiøse.

Vi får et tydeligt billede af, at religionen har spillet sammen med kongens politik og magt. Det har været diskuteret før, men nu har vi en masse nye brikker, som gør, at vi kan sige det med større sikkerhed," siger Mads Holst.

Kilde: Kristeligt Dagblad

Super-smoothie er god for hjertet

Franske forskere hævder at have fundet opskriften på den perfekte kombination af frugtsafter.

Bærcocktailen skulle smage fantastisk, og så kan den ovenikøbet nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Opskriften på den pink sundhedseliksir er fundet i et laboratorium på universitetet i Strasbourg, hvor forskere har testet forskellige saft-kombinationers effekt på grises pulsåre. Den endelige opskrift blev desuden testet på 80 personer.

Forskerne mener, at frugtdrikken kan øge blodgennemstrømningen til hjertet og sikre, at det har en sund balance mellem næringsstoffer og ilt, skriver Daily Mail

Pas på frugtsukkeret

Super-smoothien består af syv velkendte og mere eksotiske frugter propfyldte med de sunde antioxidanter og polyphenoler.

"Undersøgelsen understreger, at det er godt for os at spise frugt og grønt i forhold til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Vi kan dog ikke sige, hvorfor nogle frugter er bedre end andre, og derfor handler det om at spise varieret," siger Tracy Parker fra den britiske pendant til Hjerteforeningen til Daily Mail.

Hun tilføjer, at smoothies er en sund og nem måde at få de anbefalede daglige frugter på. Dog bør frugtdrikken kun træde i stedet for en af de anbefalede seks frugter og grønsager, da saften indeholder færre fibre og mere sukker end den hele frugt.

Undersøgelsen har været offentliggjort i Royal Society of Chemistry journal Food and Function.


Opskrift på 200 ml super-smoothie 

  • 30 vindruer
  • 15 blåbær
  • 9 jordbær
  • 5 surbær
  • 5 acerola bær
  • 8 tyttebær
  • Et halvt æble

10 maj 2011

Skype Janus' ufattelige 11 milliarder

"I 2005 modtog Janus Friis som sin andel 8 mia. kr. for at sælge hovedparten af Skype, som han havde grundlagt to år tidligere sammen med svenskeren Niklas Zennström, til amerikanske eBay.
Nu er der yderligere milliarder på vej til danskeren og hans familiefond, idet Microsoft har købt Skype for 44 mia. kr"

Janus' ufattelige 11 milliarder

Nemt grovbrød (1 stort brød eller 2 mindre)

Ingredienser 25 g gær 5 dl lunkent vand 2 tsk salt 1 spsk honning eller sukker 2 spsk olie (f.eks. raps- eller olivenolie) 150 g havr...