Arbejdsløse går glip af EU-millioner

I den bedste af alle verdener kunne en fyreseddel give sparket til en ny tilværelse som selvstædig.

Og selv om EU har stillet 130 millioner kroner til rådighed for mikrolån til danske ledige, bliver pengene ikke brugt.

Der mangler nemlig et mellemled mellem EU og de arbejdsløse og ingen banker vil være med. Selv ikke Merkur Andelskasse, der ellers er specialiseret i at låne til sociale projekter.

- Lånene er for små og de omkostninger der er ved at yde dem og især den rådgivning der følger med er for store, siger administrerende direktør i Merkur Andelskasse Lars Pehrson til DR Nyheder.

Den ledige skal komme med en holdbar forretningsplan og kan maksimalt låne 185.000 kroner. Den Europæiske Investering Fond EIF garanterer for 75 procent af lånebeløbet. Men alligevel er det ikke attraktivt for bankerne.

En hånd fra Mikkelsen

Det har får nu Venstres EU-ordfører Flemming Møller til at bede økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen om at gå ind med en hjælpende hånd.

- Det er jo helt tåbeligt at vi ikke udnytter de 130 millioner kroner. Jeg vil bede økonomiminsteren om at finde de rette samarbejdspartnere til at få ordningen op og køre, siger Flemming Møller til DR Nyheder

En løsning kunne være at kopiere et hollandsk initiativ, hvor økonomiministeriet sammen med en række banker har stiftet mikrofinansinstitutionen Qredits, der låner penge til virksomheder, som har fået afslag i banken, men som har god forretningsplan.

Det handler ifølge Georgina Friederichs fra Qredits om, at man kan bruge mange flere ressourcer på individuel kreditvurdering og rådgivning end bankerne kan.

Kilde: DR Nyheder

Undgå solcreme med dette stof

Det er klogt at bruge solcreme, men der er visse stoffer, du helst skal undgå i solcremen.

Det drejer sig om de solcremer, der indeholder problematiske stoffer som ethylhexyl methoxycinnamate (kaldet octyl methoxycinnamate eller OMC). Forsøg på rotter viser nemlig, at det kan påvirke hormonerne.

Det nedsætter niveauet af hormoner hos rotteunger, når moderen har været eksponeret for stoffer under drægtighed og diegivning.

"Effekterne af OMC er bekymrende. Stoffet påvirker hormoner tidligt i livet og giver blivende effekter," forklarer forsker Marta Axelstad fra Fødevareinstituttet tilForbrugerkemi.dk.

Kan også være effekt hos mennesker

Påvirkningen af stoffet betød, at hannernes sædkvalitet var dårligere og kønsorganerne var mindre, og hun-ungerne havde en nedsat koncentration af hormonerne østradiol og progesteron.

"Rottemødrene er doseret med forholdsvis høje mængder af OMC. Men sammenligner vi med, at en høj human eksponering kan være på op til 20 milligram per kilo legemsvægt per dag og samtidig tager højde for de usikkerheder, der er mellem dyr og mennesker, er det ikke usandsynligt, at der kan være en effekt i mennesker," siger Marta Axelstad.

Fandt det i modermælk

En schweizisk undersøgelse har set på indholdet af UV-filtre i modermælken. De stammede fra de plejeprodukter, som mødrene brugte på huden.

UV-filtre blev fundet i 85 pct. af tilfældene, og det hang sammen med brugen af solbeskyttende produkter.

"Fundet af UV-filtre i modermælk kan være problematisk. Samtidig indikerer undersøgelsen også, at stofferne rent faktisk optages, når de bruges på huden," siger testkoordinator Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed til Forbrugerkemi.dk.

Cheating the eyes

magic eye

Her er Googles bud på fremtidens bærbare

Google har på få år sat sig massivt på mobilmarkedet med sin Android-platform, men her stopper søgegigantens ekspansion ikke. 

Til sommer forventes det, at de første Google-bærbare rammer butikkerne. De vil være udstyret med Chrome OS, der er et styresystem målrettet computere, som konstant er på nettet. 

Allerede nu har Google en betaudgave klar, og den er installeret på computeren CR-48, som it-journalister, heldige nørder og Googles samarbejdspartnere har fået lov at prøvekøre de seneste måneder. 

Vi har haft fingre i Google-computeren, der er søgegigantens vision om fremtidens bærbare, og er klar med en bedømmelse. 

Det er dog ikke nogen helt nem opgave og minder lidt om at give karakter til et stripnummer udført i fuldkommen mørke. 

For maskinen er et bud på, hvordan en Google-bærbar kan se ud, men det er ikke sikkert, at det bliver helt sådan. Vi har desuden ikke mange håndfaste specifikationer på computeren og ingen pris. 

Alligevel er det interessant at se nærmere på maskinen, for kan det være startskuddet til en Google-revolution på de bærbare computere? Kan Google Chrome OS gøre det samme for laptoppen, som søgegiganten har gjort med Android på vores mobiler? 

Vi forsøger at besvare spørgsmålene i denne anmeldelse af CR-48. 

Uden stjernestøv 
CR-48 lyder som navnet på en robot, der blev siet fra under en casting til Stjernekrigen, og der er da heller ikke meget stjernestøv over computeren. 

Den er udført i et minimalistisk design og bærer ingen former for logoer. Den er ganske enkelt rasende anonym. Alligevel har den en sær form for charme, der især kommer til udtryk, hvis du lader fingrene danse hen over låget og pladsen ved siden af touchpaden. Materialevalget er en form for blødt gummi, der er behageligt at røre ved. 

Det samme gælder for tastaturet, der ganske enkelt er glimrende. Som flere andre producenter har Google kastet sin kærlighed på et "ø-type" tastatur, hvor der er luft omkring tasterne. Det gør det muligt at skrive hurtigt på maskinen uden alt for mange tastefejl. 

Lidt overraskende har Google dræbt Caps Lock-tasten på computeren og erstattet den med en tast til søgning. Det er dog muligt at gå ind i indstillingerne på CR-48 og få tasten til at fungere normalt, hvis du er vant til at hamre den i bund og skrive flammeskrift i alverdens internetfora. 

De velkendte F-taster i toppen af tastaturet har også måttet lade livet, men det er dog ikke noget, som er stærkt savnet.

http://www.computerworld.dk/art/115790

Google klar med ny pc: Chromebook

Google er på trapperne med sine egne notebook-pc'er, de såkaldte Chromebook-computere. 

Selskabet venter at sende de første notebook-pc'er med selskabets eget styresystem - Chrome OS - i handlen i næste måned og sigter dermed målrettet efter et af konkurrenten Microsofts kerneområder, nemlig styresystemer til pc'er.

Netbaseret

Chromebook-computerne er opbygget i klassiske Google-stil. Du kan læse mere om, hvordan de fungerer her. 

De er nemlig i høj grad baseret på applikationer, der alene kan tilgåes via nettet og er dermed relativ lette, når det gælder mængden af applikationer på selve computeren. 

Chromebooken bliver dermed første eksempel på den cloud-baserede pc, mener Google. Der vil senere komme mange flere modeller og eksempler. 

Ifølge Google vil de første Chromebook-computere blive bygget af Samsung og Acer. Salget vil begynde 15. juni i en række udvalgte lande. 

Virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner kan ifølge Google leje Chromebook-computerne for en fast, månedlig leje, hedder det, mens private kunder må købe.

Vurdering: Bliver ikke et hit

Analytikere vurderer dog, at Chromebooken ikke står overfor noget gigantisk gennembrud med det første. 

De peger på, at eksempelvis pc'er baseret på styresystemet Linux aldrig er slået igennem, og at langt de fleste virksomheder i dag anvender Microsofts' Windows. 

Analytikerne vurderer dog, at det meget vel kan være, at Google vil være i stand til at udvikle konceptet til en seriøs konkurrent til Windows inden for de kommende år.

Det kommer til at afhænge af Googles evne til at levere de øvrige programmer og systemer, som virksomhederne efterspørger. 

Ifølge Financial Times har Google modtaget næsten 50.000 henvendelser fra virksomheder, der er interesseret i at prøve de nye Chromebook-computere som led i et pilotprogram. 

http://epn.dk/teknologi2/computer/article2428507.ece

Sådan spotter du en løgner

Der skal ikke meget til at afsløre, om en person lyver eller ej.

Alle har vel prøvet at stikke en hvid løgn i ny og næ, men hvordan kan du egentlig afsløre, om din ven, ægtefælle eller kollega lyver?

Psykologiprofessor R. Edward Geiselman fra University of California, Los Angeles (UCLA) har i mange år trænet politistyrker i, hvordan man skiller fårene fra bukkene, når det kommer til at lyve.

Han har sammen med tre andre kollegaer fra UCLA defineret en række faktorer, der kan afsløre, om en person lyver. Det gjorde de ved at kigge nærmere på 60 undersøgelser inden for emnet, og resultaterne har været publiceret i tidsskriftet American Journal of Forensic Psychiatry, skriver Science Daily.

Her er nogle af de faktorer, som Geiselman har defineret:

• Løgnere har tendens til at gentage spørgsmålet, før de svarer. Måske for at købe sig tid til at finde på en god undskyldning.
• De taler ofte langsomt, så de har tid til at tænke sig om og overvåge den anden persons reaktion på løgnen. Er løgnehistorien på plads, taler de gerne hurtigere. Dette skift i talehastigheden kan være et tegn på, de fortæller en løgn.
• En løgner har tendens til at presse læberne sammen, lege med hårspidserne eller gøre andre distraherende ting, når de får et svært spørgsmål, der går lidt for tæt på.
• Løgnagtighed kan vise sig ved, at en person ikke fortæller detaljer. Det gør en person, der fortæller sandheden, typisk.
• Ærlige mennesker kigger ofte væk, når de får stillet et spørgsmål, for at koncentrere sig. Uærlige mennesker kigger måske hurtigt eller slet ikke væk.
• En person, der lyver, fortæller ofte ganske, ganske lidt.
• De har en tendens til at forsøge at retfærdiggøre deres handlinger, selv når de ikke beskyldes for noget.
• De fuldfører ikke alle sætninger.

R. Edward Geiselman har udviklet en række interviewteknikker, som kan bruges under afhøringer. Geiselman og kollegaerne testede flere hundrede elever på UCLA for at definere de ovenstående faktorer, og de har også baseret resultaterne på tidligere studier, der involverede flere tusinde forsøgspersoner.

http://fpn.dk/liv/article2427395.ece

Rå grøntsager øger ikke forbrændingen

Spiser du selleri, så forbrænder du det dobbelte af, hvad du indtager. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det faktisk også. Ligesom med så mange andre slankeråd, er det ikke korrekt.

Ifølge chefdiætist fra SlankeDoktor.dk er det rigtigt, at rå grøntsager kan have en medvirkende effekt til et vægttab, men det er af en hel anden årsag.

Kommer ufordøjet igennem
–Rå grøntsager går delvist ufordøjet igennem fordøjelsessystemet, og derfor optager man ikke ligeså mange kalorier, som man officielt regner med, at de forskellige grøntsager indeholder, siger Lisa Bolting til alive.dk.

Men hun mener ikke, at man skal holde sig fra de rå grøntsager.
– Man kan sige, at de er med til at et vægttab bliver lettere, fordi man netop ikke optager hele den mængde de er angivet til, ligesom de optager plads i maven fra andet og mere kaloriefyldt mad, siger hun.

Gå efter proteiner
Derimod råder hun de af os, der gerne vil øge forbrændingen inden bikinisæsonen for alvor går ind, til at hoppe på hovedet i proteinerne, som også er rigtig gavnlige, når man skal holde sit vægttab ved lige.

– Det koster simpelthen kroppen mere at komme af med de proteinrige fødevarer, og det betyder, at ens egen forbrænding stiger væsentligt, siger Lisa Bolting.

Og det er ikke den eneste fordel, der er ved en proteinrig kost. Protein har nemlig også en evne til at styre, hvad det er, man taber, når man taber sig.

– Protein sikrer, at det er fedtvævet og ikke det vigtige muskelvæv som tabes. Og da det er musklerne, som igen sikrer grundforbrændingen, er dette ret væsentligt for vægttabsprocessen.

http://www.alive.dk/Nyheder/Mad/2011-19-RAA-GROENSAGER.aspx?referer=jp&aid=2426953&sid=2189