15 maj 2011
Mælkebøtte kan pifte salaten op
Det hele kan spises, siger Anette Eckmann, der står bag bogen "Naturens Spisekammer".
Mælkebøtte, eller fandens mælkebøtte, som den populært kaldes, vokser næsten overalt. Men den dyrkes også i dag flere steder, blandt andet i Tyskland, Frankrig og Danmark, på grund af dens gavnlige egenskaber og mange anvendelsesmuligheder.
Gastronomi
Planten, der næsten plager livet af mange haveejere, er også meget anvendelig i madlavningen med en dejlig, let bitter smag. Franskmændenekalder med rette mælkebøtten for de vilde urters dronning.
Mælkebøtten smager bedst om foråret. Senere på sæsonen plukkes kun de unge lysegrønne blade, som er møre og bløde i smagen. Blomsterknopperne kan svitses i smør eller olie på panden sammen med gulerødder, kartofler og andet og spises som tilbehør til kødretter.
Bladene er gode i salat og i sandwich. Kronbladene kan man brygge snaps på og lave saft af, eller man kan koge en gylden velsmagende sirup.
De kan også tørres og indgå i teblandinger. Blomsternekan bruges til pynt i salater og på desserter.
Mælkebøttens rødder blev tidligere brugt til kaffeerstatning ligesom cikoriens rødder. Roden blev gravet op, tørret og ristet over ild og derpå brygget til kaffe.
Mælkebøtte som lægeplante
Mælkebøtten er en blodrensende plante. Saften fra rødderne har været brugt til afgiftning af leveren og imod galdebesvær. Udvortes skulle saften være god til at fjerne vorter samt behandle uren hud og andre hudsygdomme. Det siges, at den virker mod forstoppelse, og i gamle dage har den været brugt mod gigt. Planten er rig på C-vitaminer, kalium og mineraler. Og så indeholder den næsten dobbelt så meget A-vitamin som spinat.
14 maj 2011
Google klar med fremtidens bærbare
Endelig kan Google præsentere helt færdige computere med styresystemet Chrome OS.
På overfladen ligner de ganske ordinære netbooks, som dem vi har set et hav af de seneste år. Skærmens størrelse ligger på 11,6" for Acers model og 12,1" for Samsungs Serie 5 netbook, mens begge er udrustet med dual-core Atom-processor fra Intel samt dual-band WiFi, valgfri 3G og HD-webkamera med noise cancelling-mikrofon, usb 2.0 porte, 4-i-1 kortlæser hdmi-udgang i Acers model og mini-vga i Samsungs. Acer tager 349 dollar for sin Chromebook, mens Samsung tager 429 dollar for sin, der så til gengæld har lidt kraftigere batteri, som holder 8,5 timer på en opladning.
På overfladen er der ikke meget nyt, men tænder man for de små maskiner, møder man hverken Windows eller Linux, men et helt nyt software-univers skabt af Google i form af styresystemet Chrome OS, som nu endelig er klar til at komme ud til forbrugerne. Google præsenterede de nye computere sent i går på den igangværende I/O konference.
Som tidligere omtalt er Chrome OS designet til at klare alt via nettet. Dette er dog blevet modificeret en anelse, da Google nu også har gjort det muligt at arbejde med Google Docs, Gmail og Google Calendar i offline tilstand, mens der også er et integreret filsystem og mulighed for at afvikle medier, selvom computeren ikke er på nettet.
Det gør de nye Chromebooks lidt mere attraktive for forretningsfolk og studerende, som Google i høj grad har valgt at henvende maskinerne til. Som noget helt nyt tilbydes nemlig udlejningsordninger, hvor Chromebooks kan lejes for 28 dollar for virksomheder og 20 dollar for studerende.
Før vi får dette tilbud herhjemme, går der nok lidt tid. Det varer dog sandsynligvis ikke så længe, før vi ser Acers Chromebook og Samsungs Serie 5 i butikkerne. De lanceres begge d. 15. juni i USA og i visse dele af Europa, så de kan forventes at nå til Danmark inden for relativt kort tid.
Efterlønsaftale åbner op for skattefidus
Efter flere ugers forhandlinger i Finansministeriet er tilbagetrækningsreformen faldet på plads.
De tre hovedpunkter er en ny efterlønsordning, en fremrykning af velfærdsaftalen og en særlig seniorførtidspension.
Væsentlig ændring
Aftalen giver samtidig mulighed for skattefri udbetaling af ens efterlønsbidrag.
Det kræver dog, at man udmelder sig af ordningen i 2012, fremgår det af forligsteksten.
"Vi er enige om, at denne aftale er en væsentlig ændring efterlønsaftalen. Derfor har vi aftalt, at mennesker, der ønsker at udtræde af efterlønsordningen og ikke mere ønsker at være medlemmer, kan få deres indbetalinger udbetalt skattefrit," siger finansminister Claus Hjort Frederiksen og tilføjer:
"Så kan man jo gøre op med sig selv, om man vil fortsætte eller om man vil have pengene udbetalt og eventuelt bruge dem på en pensionsordning eller bruge dem på anden vis."
"Et godt tilbud"
Ifølge privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank kan danskere, der har indbetalt til efterlønnen, ende med at lave en glimrende forretning, hvis de beslutter at trække pengene ud af ordningen igen.
"Det er et godt tilbud, forstået på den måde, at dengang man indbetalte pengene til efterlønnen, så kunne man trække dem fra i skat. Og når man så kan trække dem ud igen uden at betale skat, så har man lavet en rigtig god forrentning," siger han til Ritzau.
Personer, der har været med i efterlønsordningen i alle årene siden 1999, står dermed til at få udbetalt op til 60.000 kr.
Økonomen understreger dog, at det beror på en individuel vurdering, hvorvidt det fortsat er attraktivt at være med i efterlønnen.
13 maj 2011
Arbejdsløse går glip af EU-millioner
I den bedste af alle verdener kunne en fyreseddel give sparket til en ny tilværelse som selvstædig.
Og selv om EU har stillet 130 millioner kroner til rådighed for mikrolån til danske ledige, bliver pengene ikke brugt.
Der mangler nemlig et mellemled mellem EU og de arbejdsløse og ingen banker vil være med. Selv ikke Merkur Andelskasse, der ellers er specialiseret i at låne til sociale projekter.
- Lånene er for små og de omkostninger der er ved at yde dem og især den rådgivning der følger med er for store, siger administrerende direktør i Merkur Andelskasse Lars Pehrson til DR Nyheder.
Den ledige skal komme med en holdbar forretningsplan og kan maksimalt låne 185.000 kroner. Den Europæiske Investering Fond EIF garanterer for 75 procent af lånebeløbet. Men alligevel er det ikke attraktivt for bankerne.
En hånd fra Mikkelsen
Det har får nu Venstres EU-ordfører Flemming Møller til at bede økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen om at gå ind med en hjælpende hånd.
- Det er jo helt tåbeligt at vi ikke udnytter de 130 millioner kroner. Jeg vil bede økonomiminsteren om at finde de rette samarbejdspartnere til at få ordningen op og køre, siger Flemming Møller til DR Nyheder
En løsning kunne være at kopiere et hollandsk initiativ, hvor økonomiministeriet sammen med en række banker har stiftet mikrofinansinstitutionen Qredits, der låner penge til virksomheder, som har fået afslag i banken, men som har god forretningsplan.
Det handler ifølge Georgina Friederichs fra Qredits om, at man kan bruge mange flere ressourcer på individuel kreditvurdering og rådgivning end bankerne kan.
Kilde: DR Nyheder
Undgå solcreme med dette stof
Det er klogt at bruge solcreme, men der er visse stoffer, du helst skal undgå i solcremen.
Det drejer sig om de solcremer, der indeholder problematiske stoffer som ethylhexyl methoxycinnamate (kaldet octyl methoxycinnamate eller OMC). Forsøg på rotter viser nemlig, at det kan påvirke hormonerne.
Det nedsætter niveauet af hormoner hos rotteunger, når moderen har været eksponeret for stoffer under drægtighed og diegivning.
"Effekterne af OMC er bekymrende. Stoffet påvirker hormoner tidligt i livet og giver blivende effekter," forklarer forsker Marta Axelstad fra Fødevareinstituttet tilForbrugerkemi.dk.
Kan også være effekt hos mennesker
Påvirkningen af stoffet betød, at hannernes sædkvalitet var dårligere og kønsorganerne var mindre, og hun-ungerne havde en nedsat koncentration af hormonerne østradiol og progesteron.
"Rottemødrene er doseret med forholdsvis høje mængder af OMC. Men sammenligner vi med, at en høj human eksponering kan være på op til 20 milligram per kilo legemsvægt per dag og samtidig tager højde for de usikkerheder, der er mellem dyr og mennesker, er det ikke usandsynligt, at der kan være en effekt i mennesker," siger Marta Axelstad.
Fandt det i modermælk
En schweizisk undersøgelse har set på indholdet af UV-filtre i modermælken. De stammede fra de plejeprodukter, som mødrene brugte på huden.
UV-filtre blev fundet i 85 pct. af tilfældene, og det hang sammen med brugen af solbeskyttende produkter.
"Fundet af UV-filtre i modermælk kan være problematisk. Samtidig indikerer undersøgelsen også, at stofferne rent faktisk optages, når de bruges på huden," siger testkoordinator Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed til Forbrugerkemi.dk.
12 maj 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)