07 februar 2011
03 februar 2011
Minder udvælges når vi sover
Når vi sover, gemmer vores hjerne de mest brugbare minder og informationer.
Det kan godt være, at søvn får kroppen til at slappe helt af. Alligevel arbejder vores hjerne hårdt om natten for at lagre de minder og informationer, som vi har fået i løbet af en dag. Og dem er der som regel ganske mange af.
Faktisk evaluerer hjernen minderne for at udvælge og gemme dem, som er mest relevante, skriver Science Daily.
"Vores resultater viser, at hjernen - mens vi sover - udfører en udvælgelsesproces, som bestemmer, hvilke af de daglige informationer, der skal gemmes i langtidshukommelsen. Vores resultater viser også, at informationer, der er relevante for os i fremtiden, i højere grad bliver gemt," siger Jan Born, der har stået i spidsen for undersøgelsen på universitetet i Lübeck i Tyskland, til Science Daily.
Resultaterne er netop blevet publiceret i tidsskriftet The Journal of Neuroscience.
Deltagere udsat for ord-test
Forskerne brugte 191 personer i undersøgelsen, og de blev delt op i to grupper og udsat for to forskellige eksperimenter.
I det ene eksperiment blev personerne bedt om at lære 40 par ord. I den anden del af undersøgelsen spillede personerne et hukommelseskortspil.
Halvdelen af grupperne i begge eksperimenter fik at vide, at de ville blive testet i ordene efter 10 timer. Resten af testdeltagerne fik intet at vide om testen, selvom de også skulle tage den.
Søvn påvirkede hukommelsen
Nogle af testdeltagerne fik lov til at sove inden prøven, og her var det ganske klart, at personerne, der havde sovet, klarede sig markant bedre end dem, der ikke have fået søvn. Det var især dem, der både havde sovet og vidste, at testen ville komme, der klarede sig godt.
Samtidig målte forskerne en større hjerneaktivitet hos de sovende testdeltagere, der vidste de skulle til prøve, sammenlignet med de sovende deltagere, der intet vidste om prøven.
Det er ikke første undersøgelse, hvor forskere slår fast, at søvnen spiller en vigtig rolle for vores hukommelse.
Find de perfekte løbesko
Alive.dk At finde den rigtige løbesko kan tage pusten fra selv den mest inkarnerede løber.
Men følger man disse fem råd, når man er på jagt efter nye løbesko, så er man rigtig godt på vej til at finde den perfekte løbesko, siger fysioterapeut og ekspert i løbesko Morten Jensen til Løb Nu.
1. Få tjekket din løbestil
– Man altid skal sørge for at få grundig vejledning, inden man køber løbesko. De fleste har enten en neutral løbestil, hvor de lander lige på foden eller en pronerende stil, hvor de falder indad på foden, når de løber, siger Morten Jensen og påpeger derfor vigtigheden af at få kigget sin løbestil efter på et løbebånd med videokamera.
2. Skoene skal være store nok, men ikke for store
Et gammelt dogme lyder, at løbesko skal være én til halvandet størrelse over, hvad man normalt bruger. Og det er da også rigtigt, at foden udvider sig, når den bliver løbet varm, men man kan altså også gå i for store sko …
– Vi ser ofte, at folk har fået skader, fordi de simpelthen har løbet i sko der var for store, siger fysioterapeuten.
3. Prøv skoene efter en lang arbejdsdag
Men det er ikke kun, når vi løber, at vores fødder bliver større af varmen; en god lang arbejdsdag kan have samme effekt på dine fødder.
– Så derfor er det et godt tidspunkt at købe løbesko efter arbejde, siger Morten Jensen.
4. Stol ikke blindt på modellerne
Glem alt om at holde dig til samme mærke og model år efter år. Producenter fornyer hele tiden deres sortiment, så den model, der passede perfekt sidste år, kan være den forkerte sko for dig i år.
– Især mærker som Nike og New Balance er på vej væk fra, at skoen skal støtte super meget og have masser af antipronation. Hvorimod f.eks. Asics og Adidas ikke er gået helt så meget i den retning i udviklingen af deres sko, siger fysioterapeuten.
5. Skift skoene hyppigt
Løbesko holder ikke evigt. De mister langsomt deres evne til at stødabsorbere og støtte. Skift derfor skoene, når de runder 1000 km, men lad være med at skifte fra én dag til den næste. Lad i stedet dine fødder vænne sig gradvist til de nye sko.
– Tag f.eks. hver anden tur i de nye sko og hver anden i de gamle, indtil de gamle er helt færdige. Det er bedre for fødderne, siger Morten Jensen.
http://www.alive.dk/Nyheder/Forbrug/2011-05-loebesko.aspx?referer=jp&aid=2327228&sid=2189
Stadig flere bliveer afhængige af deres smartphones
Stadig flere menes at blive afhængige af de såkaldte smartphones på verdensplan.
En af dem er Noah Kravitz, der er ved at slippe sin afhængighed. Når han vågnede op om morgenen, plejede det første, han gjorde, ellers at være at tage telefonen og tjekke e-mail, Twitter og nyheder.
»Og så tjekkede jeg også konstant mail og Twitter i løbet af dagen på telefonen,« fortæller han.
»Nogle gange sneg jeg mig væk for at gøre det alene, fordi jeg var i en social situation, hvor jeg tænkte, det var dårlig stil at trække telefonen frem - jeg ville ikke 'fanges' i at tjekke mails igen.«
Tegn på abstinenser
Kravitz er teknologistuderende i Californien og er afhængig af sin smartphone. Nu er han opmærksom på det og prøver at kurere sig selv ved ikke hele tiden at tage sin telefon.
Kravitz er langtfra den eneste smartphone-junkie. På Stanford University undersøgte man for nylig en gruppe studerende, hvoraf 70 procent af dem havde haft deres iPhone i et år eller mindre. Det viste sig, at 10 procent ville beskrive sig selv som decideret afhængige, 69 procent tog telefonen med i seng, 41 procent sagde, at tabet af telefonen ville være forfærdeligt - kun seks procent sagde, at de overhovedet ikke var afhængige.
Ved et eksperiment for nylig på University of Maryland blev 200 studerende bedt om ikke at bruge nogen medier i et døgn. Efter 24 timer viste mange tegn på abstinenser.
Internetafhængighed er allerede en gammel 'sygdom', der mangler en officiel diagnose, og det gør smartphone-afhængighed også. Men skal man tro tallene fra Stanford, så er millioner af mennesker verden over hele verden nu seriøst afhængige af deres telefoner.
Mange er besat af Facebook
»På grund af smartphones vil internetafhængighed kun brede sig,« fortæller Hilarie Cash, som har grundlagt Restart, et pionerprogram for internetafhængige.
»Og smartphone-afhængighed er potentielt mere farligt end bare internetafhængighed, for nu kan du have dit narkotikum med dig alle vegne.«
Smartphones i kombination med Facebook betyder, at internetafhængighed har ændret sig fra bare at være for spilleglade unge mænd.
»I dag er også unge kvinder totalt besat af Facebook,« fortæller Jane Morris, psykiater i Edinburgh.
»Det er endnu farligere end at spille spil online, fordi det ikke er en fantasiverden. Man skal virke glamourøs og have masser af venner,« siger hun til metroXpress.
Afhængighed giver andre problemer
Ironisk nok gør den konstante kontakt med netværket folk antisociale. Internetvenskaber erstatter rigtige venner. Afhængige chatter i stedet for at sove, kommer ikke i skole og på arbejde.
»Internetafhængighed vil føre til mere arbejdsløshed, fedme, anoreksi og måske endda selvmord,« forudser psykiater Jane Morris
Programmet Restart hjælper patienter mellem 18 og 20 år: De bliver udsat for en prøvelse, der skal hjælpe dem af med af-hængigheden: De skal klare sig uden internettet i 45 dage. Men i dag bruger de fleste nettet på arbejdet.
»Vi siger til patienterne, at de skal holde sig fra Facebook og internetspil, men mange hører simpelt hen bare hjemme online,« siger Hilarie Cash fra Restart.
02 februar 2011
01 februar 2011
Storbritannien foretrækker BlackBerry
Canadiske Research In Motion (RIM) kalder dem selv for Storbritanniens smartphone-sælger nummer ét for år 2010. BlackBerry har nemlig 28,2 % af det britiske marked og solgte i december mere end 500.000 enheder, hvilket er bedre end hvad konkurrerende producenter kunne præstere i julemåneden.
Ifølge tal fra GfK Group, som ikke medregner virksomheder, nåede BlackBerry i december op på en markedsandel på 36 % af smartphone-salget i regionen, hvilket er en rekord. Samme måned var RIMs mobiltelefoner med 51,1 % af markedet også de bedst sælgende taletidsmobiler.
Analytikere peger på, at BlackBerrys "BlackBerry Messenger"-tjeneste er utroligt populær blandt unge i Storbritannien og er med til at drive salget til denne aldersgruppe. Samme tjeneste peger Stephen Bates, RIMs administrerende direktør i Storbritannien, på. Samtidig nævnes forbedret e-mail og internetintegrering på BlackBerry-modellerne.
BlackBerrys App Store er også voksende, og i øjeblikket indeholder den mere end 16.000 applikationer. Bates nævner dog, at de fleste brugere holder sig til fire eller fem applikationer.
USA overvejer at annektere Grønland: Trumps dristige udmelding!
USA overvejer at annektere Grønland: Trumps dristige udmelding under pressemøde med NATO-chef Mark Rutte I en tid hvor geopolitik og interna...

-
Forsvundne Danskere: Hvad skete der med Niels Henrik Nielsen? Den 24. juli kl. 22.05 kan du på DR følge det dramatiske og gådefulde afsnit ...
-
Kettler Paso 309 Motionscykel – Din Nye Træningspartner i Hjemmet Er du på udkig efter en pålidelig og alsidig motionscykel, der kan tage ...
-
"Eksklusive herreure, hvor hvert ur er kendetegnet med et individuelt serienummer. Urene er produceret i et meget begrænset oplag, og e...