To nye Facebook-telefoner fra HTC

HTC har skabt to Android-mobiler, der integrerer Facebook i en grad, vi ikke har set før.

Under Mobile World Congress præsenterede HTC hele fem mobiler - heraf to Facebook-mobiler.

HTC Salsa og HTC ChaCha har fået en fysisk Facebook-knap på mobilen, og Facebook er integreret i en grad, vi ikke tidligere har set.

Hver gang, der er mulighed for at dele indhold, det være sig billeder, en website, en sang man lytter til eller lign., kan man ved at holde Facebook-knappen nede opdatere Facebook automatisk. Trykker man for eksempel under en sang, identificerer telefonen selv sangens titel og kunstner og deler det på Facebook.

Facebook-chat og beskeder er også indbygget i telefonen.

Salsa og ChaCha kører på Android 2.3.3 og har også den nyeste version af HTC Sense.

De har begge en 600 MHz Qualcomm MSM7227-processor og 512 MB RAM og ROM.

http://fpn.dk/digitalt/mobil/article2335175.ece

Test: Hvilken intelligens har dit barn?

Det er sikkert ikke tilfældigt, hvis dit barn hellere vil spille musik end lave regnestykker.

Er dit barn ret god til at stave allerede før skolestart? Eller interesserer det sig mere for tal og hovedregning? Børn har nemlig en intelligens, der træder tydeligere igennem en andre.

Hvis du ved, hvilken intelligens der er stærkest hos dit barn, så kan det hjælpe dig til at forstå dets behov bedre.

Den amerikanske udviklingspsykolog Howard Gardner har defineret otte forskellige intelligenstyper, som dit barn kan have: Sproglig, matematisk, musisk, rumlig, kropslig, naturalistisk, personlig og social intelligens.

- Hvilken intelligenstype, der er den mest dominerende hos din pode, får du blandt andet svar på ved at lægge mærke til, hvad og hvordan dit barn helst leger, hvordan hun taler, hvilke fag hun bedst kan lide i skolen, og hvad hun måske allerede nu drømmer om at blive, når hun bliver stor, forklarer børnepsykolog Bente Edslev til magasinet Vores Børn. Hun er en af dem, som beskæftiger sig med de otte intelligenstyper herhjemme.

Fokuser på alle intelligenserne
Det er bedst, at du stimulerer alle otte intelligenser hos dit barn og ikke kun den, der træder stærkest eller svagest frem. Hvis du nøjes med at stimulere enkelte intelligenser, vil barnet komme til at mangle kompetencer i andre retninger, mener psykologen.

- Det er kun børn med helt særlige forudsætninger, for eksempel en meget høj IQ, som kræver en særlig indsats derhjemme, i skolen og daginstitutionen, siger Bente Edslev.

Sproglig intelligens
Kendetegn: Den sproglige intelligens kaldes også den sprogligt-verbale intelligens. Elsker at læse og skrive. Dygtig til ordlege og kan huske navne, datoer og steder.
Stimuler den sproglige intelligens: Læs bøger, fortæl historier, lav ordlege, og løs krydsogtværs sammen. Inspirér til at skrive dagbog, digte eller breve.

Matematisk intelligens
Kendetegn: Elsker matematiktimerne og er god til tal, hovedregning og problemløsning. Fin forståelse for at tænke abstrakt.
Stimulerer den matematiske intelligens: Spil hukommelses- og logikspil som Stratego og Mastermind sammen, sortér legesager efter for eksempel vægt og størrelse.

Musisk intelligens
Kendetegn: Glad for at lytte til musik og god til selv at lave den. Nynner, synger og trommer det tit, når det laver andre ting.
Stimuler den musiske intelligens: Hør musik, syng sammen, leg med rytmer. Lad dit barn spille et instrument, og tag det med til koncerter.

Rumlig intelligens
Kendetegn: Den rumlige intelligens kaldes også den rumligt-visuelle intelligens. Typisk meget glad for puslespil og for at tegne og bygge. God til både farver, former og linjer.
Stimuler den rumlige intelligens: Læs bøger med illustrationer, tegn sammen, fotografér, og byg med klodser. Lad dit barn finde vej selv, når I er på tur.

Kropslig intelligens
Kendetegn: Elsker at bevæge sig og at bruge sin krop, både til sport og til at fortælle med. Samtidig er det god til at støtte, trøste og motivere andre på en behagelig måde.
Stimuler den kropslige intelligens: Lad dit barn gå til sport, spille teater og hjælpe med havearbejde og madlavning.

Naturalistisk intelligens
Kendetegn: God til at adskille forskellige plante- og dyreracer fra hinanden. Elsker naturen og dyr og at se naturprogrammer i fjernsynet. Samler gerne skaller, sten, fjer.
Stimuler den naturalistiske intelligens: Lad dit barn gå til spejder, gå sammen i køkkenhaven, anskaf jer et kæledyr.

Personlig intelligens
Kendetegn: Har en stor indre verden og trives fint i sit eget selskab. God til at underholde sig selv og leger fint alene. Har meget selvtillid og gør, hvad det selv vil.
Stimuler den personlige intelligens: Lyt, når dit barn fortæller om sine følelser, og meld dit barn til en individuel sport.

Social intelligens
Kendetegn: Elsker at lege med andre og er god til at få nye venner. Vil gerne hjælpe andre med at løse deres problemer og er god til at inspirere dem.
Stimuler den sociale intelligens: Lad dit barn dyrke holdsport og være med til at arrangere familieudflugter.

http://www.alive.dk/Nyheder/Boern/2011-06-Test-Hvilken-intelligens-har-dit-barn.aspx?referer=jp&aid=2337084&sid=2189

Velkommen

Quentar Spain

Quentar Spain

Minder udvælges når vi sover

Når vi sover, gemmer vores hjerne de mest brugbare minder og informationer.

Det kan godt være, at søvn får kroppen til at slappe helt af. Alligevel arbejder vores hjerne hårdt om natten for at lagre de minder og informationer, som vi har fået i løbet af en dag. Og dem er der som regel ganske mange af.

Faktisk evaluerer hjernen minderne for at udvælge og gemme dem, som er mest relevante, skriver Science Daily.

"Vores resultater viser, at hjernen - mens vi sover - udfører en udvælgelsesproces, som bestemmer, hvilke af de daglige informationer, der skal gemmes i langtidshukommelsen. Vores resultater viser også, at informationer, der er relevante for os i fremtiden, i højere grad bliver gemt," siger Jan Born, der har stået i spidsen for undersøgelsen på universitetet i Lübeck i Tyskland, til Science Daily.

Resultaterne er netop blevet publiceret i tidsskriftet The Journal of Neuroscience.

Deltagere udsat for ord-test

Forskerne brugte 191 personer i undersøgelsen, og de blev delt op i to grupper og udsat for to forskellige eksperimenter.

I det ene eksperiment blev personerne bedt om at lære 40 par ord. I den anden del af undersøgelsen spillede personerne et hukommelseskortspil.

Halvdelen af grupperne i begge eksperimenter fik at vide, at de ville blive testet i ordene efter 10 timer. Resten af testdeltagerne fik intet at vide om testen, selvom de også skulle tage den.

Søvn påvirkede hukommelsen

Nogle af testdeltagerne fik lov til at sove inden prøven, og her var det ganske klart, at personerne, der havde sovet, klarede sig markant bedre end dem, der ikke have fået søvn. Det var især dem, der både havde sovet og vidste, at testen ville komme, der klarede sig godt.

Samtidig målte forskerne en større hjerneaktivitet hos de sovende testdeltagere, der vidste de skulle til prøve, sammenlignet med de sovende deltagere, der intet vidste om prøven.

Det er ikke første undersøgelse, hvor forskere slår fast, at søvnen spiller en vigtig rolle for vores hukommelse.

http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2326121.ece

Find de perfekte løbesko

Undgå skader: Læs fysioterapeutens 5 råd til køb af nye løbesko

Alive.dk At finde den rigtige løbesko kan tage pusten fra selv den mest inkarnerede løber. 
Men følger man disse fem råd, når man er på jagt efter nye løbesko, så er man rigtig godt på vej til at finde den perfekte løbesko, siger fysioterapeut og ekspert i løbesko Morten Jensen  til Løb Nu.

1. Få tjekket din løbestil
– Man altid skal sørge for at få grundig vejledning, inden man køber løbesko. De fleste har enten en neutral løbestil, hvor de lander lige på foden eller en pronerende stil, hvor de falder indad på foden, når de løber, siger Morten Jensen og påpeger derfor vigtigheden af at få kigget sin løbestil efter på et løbebånd med videokamera.

2. Skoene skal være store nok, men ikke for store
Et gammelt dogme lyder, at løbesko skal være én til halvandet størrelse over, hvad man normalt bruger. Og det er da også rigtigt, at foden udvider sig, når den bliver løbet varm, men man kan altså også gå i for store sko …

– Vi ser ofte, at folk har fået skader, fordi de simpelthen har løbet i sko der var for store, siger fysioterapeuten.

3. Prøv skoene efter en lang arbejdsdag
Men det er ikke kun, når vi løber, at vores fødder bliver større af varmen; en god lang arbejdsdag kan have samme effekt på dine fødder.

– Så derfor er det et godt tidspunkt at købe løbesko efter arbejde, siger Morten Jensen.

4. Stol ikke blindt på modellerne
Glem alt om at holde dig til samme mærke og model år efter år. Producenter fornyer hele tiden deres sortiment, så den model, der passede perfekt sidste år, kan være den forkerte sko for dig i år.

– Især mærker som Nike og New Balance er på vej væk fra, at skoen skal støtte super meget og have masser af antipronation. Hvorimod f.eks. Asics og Adidas ikke er gået helt så meget i den retning i udviklingen af deres sko, siger fysioterapeuten.

5. Skift skoene hyppigt
Løbesko holder ikke evigt. De mister langsomt deres evne til at stødabsorbere og støtte. Skift derfor skoene, når de runder 1000 km, men lad være med at skifte fra én dag til den næste. Lad i stedet dine fødder vænne sig gradvist til de nye sko.

– Tag f.eks. hver anden tur i de nye sko og hver anden i de gamle, indtil de gamle er helt færdige. Det er bedre for fødderne, siger Morten Jensen.

http://www.alive.dk/Nyheder/Forbrug/2011-05-loebesko.aspx?referer=jp&aid=2327228&sid=2189

Stadig flere bliveer afhængige af deres smartphones

Stadig flere menes at blive afhængige af de såkaldte smartphones på verdensplan.

En af dem er Noah Kravitz, der er ved at slippe sin afhængighed. Når han vågnede op om morgenen, plejede det første, han gjorde, ellers at være at tage telefonen og tjekke e-mail, Twitter og nyheder.

»Og så tjekkede jeg også konstant mail og Twitter i løbet af dagen på telefonen,« fortæller han.

»Nogle gange sneg jeg mig væk for at gøre det alene, fordi jeg var i en social situation, hvor jeg tænkte, det var dårlig stil at trække telefonen frem - jeg ville ikke 'fanges' i at tjekke mails igen.«

Tegn på abstinenser

Kravitz er teknologistuderende i Californien og er afhængig af sin smartphone. Nu er han opmærksom på det og prøver at kurere sig selv ved ikke hele tiden at tage sin telefon.

Kravitz er langtfra den eneste smartphone-junkie. På Stanford University undersøgte man for nylig en gruppe studerende, hvoraf 70 procent af dem havde haft deres iPhone i et år eller mindre. Det viste sig, at 10 procent ville beskrive sig selv som decideret afhængige, 69 procent tog telefonen med i seng, 41 procent sagde, at tabet af telefonen ville være forfærdeligt - kun seks procent sagde, at de overhovedet ikke var afhængige.

Ved et eksperiment for nylig på University of Maryland blev 200 studerende bedt om ikke at bruge nogen medier i et døgn. Efter 24 timer viste mange tegn på abstinenser.

Internetafhængighed er allerede en gammel 'sygdom', der mangler en officiel diagnose, og det gør smartphone-afhængighed også. Men skal man tro tallene fra Stanford, så er millioner af mennesker verden over hele verden nu seriøst afhængige af deres telefoner.

Mange er besat af Facebook

»På grund af smartphones vil internetafhængighed kun brede sig,« fortæller Hilarie Cash, som har grundlagt Restart, et pionerprogram for internetafhængige.

»Og smartphone-afhængighed er potentielt mere farligt end bare internetafhængighed, for nu kan du have dit narkotikum med dig alle vegne.«

Smartphones i kombination med Facebook betyder, at internetafhængighed har ændret sig fra bare at være for spilleglade unge mænd.

»I dag er også unge kvinder totalt besat af Facebook,« fortæller Jane Morris, psykiater i Edinburgh.

»Det er endnu farligere end at spille spil online, fordi det ikke er en fantasiverden. Man skal virke glamourøs og have masser af venner,« siger hun til metroXpress.

Afhængighed giver andre problemer

Ironisk nok gør den konstante kontakt med netværket folk antisociale. Internetvenskaber erstatter rigtige venner. Afhængige chatter i stedet for at sove, kommer ikke i skole og på arbejde.

»Internetafhængighed vil føre til mere arbejdsløshed, fedme, anoreksi og måske endda selvmord,« forudser psykiater Jane Morris

Programmet Restart hjælper patienter mellem 18 og 20 år: De bliver udsat for en prøvelse, der skal hjælpe dem af med af-hængigheden: De skal klare sig uden internettet i 45 dage. Men i dag bruger de fleste nettet på arbejdet.

»Vi siger til patienterne, at de skal holde sig fra Facebook og internetspil, men mange hører simpelt hen bare hjemme online,« siger Hilarie Cash fra Restart.

http://fpn.dk/liv/article2327170.ece